Kontakt
Kontakt

Focusing

Den brede guide på dansk: metode, traditioner og forskning

Focusing er at rette en åben, accepterende opmærksomhed mod en felt sense, en kropslig fornemmelse, der bærer mening, før den har fundet ord.

Metoden blev udviklet af den amerikansk-østrigske filosof og psykoterapeut Eugene T. Gendlin (1926-2017) ved University of Chicago gennem flere årtiers forskning sammen med Carl Rogers og hans kolleger. I dag praktiseres Focusing internationalt og indgår i en lang række terapeutiske, kontemplative og forskningsmæssige sammenhænge.

Denne danske indføring gennemgår metodens historiske oprindelse, dens grundlæggende proces, dens filosofiske fundament hos Gendlin, og de største pædagogiske traditioner, der har udviklet sig inden for feltet siden 1970’erne. For en grundig behandling af Inner Relationship Focusing som metode henvises til den specialiserede pillar-artikel om denne tradition. For en oversigt over, hvor og hvordan Focusing tilbydes i Danmark, se Focusing i Danmark.

Skrevet af Elmar Kruithoff, uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (TIFI), den eneste IRF-koordinator i Danmark og medforfatter til en publiceret integrationsmodel for Focusing og Emotionsfokuseret Terapi sammen med Ann Weiser Cornell. Min egen undervisning fokuserer på IRF-pædagogikken; denne side præsenterer feltet som helhed.

Sprognote: Praksisen omtales i nogle danske kilder som “Fokusering,” blandt andet i en ældre dansk oversættelse af Gendlins grundbog. På denne side bruges konsekvent det internationale ord. Læs hvorfor Focusing og ikke Fokusering.

Hvad er Focusing?

I praksis begynder Focusing med en pause. Man vender opmærksomheden indad og lader en helhedslig fornemmelse af et tema eller en situation forme sig. Når fornemmelsen er der, lytter man til den, prøver ord, billeder eller metaforer, der måske passer, og lader kroppen svare på, om de stemmer. Stemmer noget, opstår der ofte et lille skift, og en ny dimension viser sig. Processen udvikler sig sådan, gennem en feedback-sløjfe mellem fornemmelse og symbolisering.

Focusing kan praktiseres i flere sammenhænge. I terapi indgår det som en bevidst grebet komponent, hvor terapeuten støtter klientens kontakt med det implicitte og kropsligt forankrede. Det kan også foregå i Focusing-partnerskab, hvor to mennesker skiftes til at være Focuser og ledsager. Og det kan læres som en selvstændig færdighed til personlig brug, beslutningstagning, kreativt arbejde eller daglig selvopmærksomhed.

Focusing er ikke i sig selv en terapiform, men en proces, der kan integreres i mange terapeutiske retninger, særligt Emotionsfokuseret Terapi (EFT), Focusing-Oriented Psychotherapy, kropsterapeutiske retninger og Internal Family Systems.

Den historiske oprindelse

Focusing opstod ud af et stort empirisk forskningsprojekt ved University of Chicago i 1950’erne og 1960’erne. Eugene Gendlin, oprindeligt filosof, samarbejdede med psykologen Carl Rogers om at undersøge, hvad der adskilte klienter med terapeutisk udbytte fra dem uden. Forskerne lyttede systematisk til optagelser af terapisessioner og sammenholdt dem med resultatet i terapien.

Resultatet var slående: terapiens udfald kunne forudsiges allerede ud fra første eller anden session, ofte med høj præcision, og uafhængigt af terapeutens skole eller teoretiske orientering. Det afgørende var ikke, hvad klienterne talte om, og heller ikke i hvilken metode terapeuten arbejdede. Det afgørende var måden, klienterne var i kontakt med deres egen oplevelse på.

For at måle denne måde udviklede Gendlin og hans kolleger en Process Scale, senere kaldt Experiencing Scale (EXP). De klienter, der havde udbytte af terapi, gjorde noget specifikt: de standsede op midt i samtalen, vendte opmærksomheden indad og henviste til en kropsligt forankret fornemmelse, der bar mening med sig, men endnu ikke var blevet ord.

Gendlin nåede frem til en konklusion, der har præget feltet siden: hvis denne måde at være i kontakt med egen oplevelse kunne læres, ville flere klienter kunne få udbytte af terapi. I 1978 udgav han bogen Focusing, der præsenterede en seks-trins-proces, som ikke-terapeuter kunne følge. I 1996 fulgte klinikerbogen Focusing-Oriented Psychotherapy: A Manual of the Experiential Method, der gav den terapeutiske formulering.

Gendlin modtog flere gange anerkendelse fra American Psychological Association, herunder Distinguished Theoretical and Philosophical Contributions to Psychology Award i 2010, samt Viktor Frankl-prisen fra Wien i 2008. Han var grundlægger og mangeårig redaktør af APA’s tidsskrift Psychotherapy: Theory, Research and Practice.

Felt sense og felt shift, processens kerne

En felt sense har klare slægtskaber med andre former for indre oplevelse, men hører ikke til nogen af dem. Den adskiller sig fra følelser med navne, vrede, glæde, sorg, der har klare ansigter og kendt udtryksrepertoire. Den adskiller sig også fra interoception, den almindelige indre fornemmelse af kroppen som spændt, afslappet eller varm. En felt sense er bredere: det diffuse, ofte uklare helhedsindtryk af en situation, sådan som den sætter sig i kroppen, før den er blevet til ord.

Et eksempel: du står over for et valg. Du kan opremse alle for og imod. Men hvis du standser op og mærker efter, kan der være en tyngde i brystet, en uro i maven eller en lethed i skuldrene, der ved noget om situationen, som tænkningen endnu ikke har sat ord på. Det er en felt sense.

Når en felt sense bliver mødt med opmærksomhed og symboliseret i ord, billeder eller metaforer, der passer, sker der et skift. Gendlin formulerede det i 1981 med en sætning, der er blevet citeret bredt i feltet siden: “Every bad feeling is potential energy for a more right way of being, if you give it space to move toward its rightness.”

Philosophy of the Implicit, det filosofiske fundament

Gendlin var først og fremmest filosof. Hans Ph.D.-afhandling fra 1958, senere udgivet som Experiencing and the Creation of Meaning, lagde grunden til det, han siden kaldte The Philosophy of the Implicit. Hovedværket A Process Model (1997) udfolder denne filosofi i fuld bredde. En tilgængelig klinisk gennemgang af de centrale begreber findes hos Ann Weiser Cornell i Focusing in Clinical Practice (2013), kapitel 1, som er den primære nutidige reference for de formuleringer, der præsenteres nedenfor.

Fire begreber er værd at kende, fordi de gennemgår hele Focusing-litteraturen og bruges typisk på engelsk også i danske faglige sammenhænge.

Implying forward

Levende processer implicerer hele tiden deres næste skridt. Gendlin formulerede det som “Living process always ‘implies’ forward” (Gendlin, 2007). Eksempler fra fysiologien er klare: et åndedrag på vej ind forbereder allerede et åndedrag på vej ud. Indåndingen implicerer udåndingen. På samme måde implicerer sult spisning. Når der spises, ophører den implicerede tilstand, og en ny implicering melder sig, for eksempel fordøjelse og hvil.

Det samme princip rækker langt videre end fysiologien. Cornell peger på, at mennesket ligeledes implicerer meningsfuld kontakt med andre, oplevelsen af at være elsket og værdsat, glæde og formål med livet. Implying forward er ikke noget, vi gør bevidst; det er en grundbevægelse i levende organismer, hvor det næste skridt allerede ligger som en form for vidende antydning i kroppen, før det er blevet til tanke eller handling.

Carrying forward

Når det, der er impliceret, faktisk sker, kaldes det carrying forward. Det er den tilstand, der opstår, når en levende proces kan tage sit næste skridt. Cornell beskriver de typiske kropslige ledsagere: lettelse, et dybere åndedrag, en udløsning af spænding, den karakteristiske “whew”-fornemmelse. Disse kropslige tegn er mere end behagelige emotioner. De er kroppens signal om, at noget, der var stoppet, igen er kommet i bevægelse.

I Focusing tilstræber man ikke et bestemt indhold eller en bestemt indsigt, men netop den tilstand, hvor klientens egen proces carries forward, uanset hvilken form det tager. Dette skifte er det, traditionen kalder et felt shift.

Stopped process

Når det, der er impliceret, ikke kan ske, opstår stopped process: et fastlåst sted, hvor det implicerede ikke kan tage sit næste skridt. En vigtig præcisering hos Cornell: stopped process betyder ikke fravær af adfærd. Tværtimod ledsages den ofte af megen handling, herunder afhængighedsmønstre, ud-ageren og gentagne strategier, som ikke bringer den underliggende proces videre. Med Cornells formulering (med henvisning til Suetake, 2010): selv de mest alvorlige problemer, som klienter kommer i terapi med, kan forstås som stopped process.

Dette er en afgørende forskydning af det terapeutiske perspektiv. I stedet for at se klienten som “syg”, “defekt” eller “i modstand” forstås klienten som et menneske med en levende proces i sig, som ikke kan tage sit næste skridt, fordi noget mangler eller står i vejen. Den terapeutiske opgave bliver derfor ikke at fjerne et symptom, men at skabe de betingelser, hvor den stoppede proces igen kan bevæge sig.

Frosne strukturer

Vedvarende stopped process stivner med tiden til frosne strukturer (på engelsk frozen structures eller fixed structures). Cornell henviser i sin kliniske gennemgang til Geiser (2010), der beskriver, hvordan oplevelse, der er fastfrosset i én bestemt form, får det indre liv til at kredse i fastlåste mønstre. Frosne strukturer er stereotype reaktionsmåder, der responderer på partielle aspekter af en situation i stedet for dens faktiske rigdom.

Et særkende ved frosne strukturer er, at de er svære at arbejde sig ud af direkte, fordi forsøget på at løse problemet ofte vil være en variation af selve problemet. Den klassiske terapeutiske vej går derfor ikke gennem at “løse” det fastlåste, men gennem at lade noget helt nyt forme sig, som situationen ikke tidligere kunne rumme. At forme en felt sense rækker fra denne vinkel længere end at finde ud af, hvad man føler. Det er en konkret bevægelse ud af en frossen struktur og tilbage i kontakt med situationens fulde kompleksitet.

Denne ramme hviler på en bestemt forståelse af, hvordan levende processer fungerer, og hvad forandring er. Den adskiller Focusing fra mange andre terapeutiske metoder.

Focusing-traditionerne

Den oprindelige formidling, præsenteret i Gendlins bog Focusing (1978). Processen beskrives i seks trin: Clearing a Space, Getting a Felt Sense, Finding a Handle, Resonating, Asking og Receiving. Gendlin understregede gentagne gange, at de seks trin var én pædagogisk fremstilling beregnet til en selvhjælpsbog, ikke en endegyldig formulering. Han brugte ofte billedet: “The six steps are a rope across the territory. When you know the territory, you don’t need to hang onto the rope.”

Klassisk seks-trins-Focusing undervises stadig internationalt og i Danmark, både selvstændigt og som indgang til de øvrige traditioner.

Focusing-Oriented Psychotherapy (Eugene Gendlin)

Gendlins egen terapeutiske formulering, formaliseret i bogen Focusing-Oriented Psychotherapy: A Manual of the Experiential Method (1996). Hvor Focusing (1978) var skrevet til ikke-terapeuter, er Focusing-Oriented Psychotherapy (FOT) en omfattende behandling af, hvordan Focusing kan integreres i terapeutisk arbejde med klienter på tværs af diagnoser og terapeutiske retninger.

FOT er ikke en selvstændig terapiretning, men en måde at arbejde inden for andre retninger på, med vægt på klientens kropsligt forankrede oplevelse og den implicitte mening, der endnu ikke er kommet til udtryk. Mange Focusing-orienterede terapeuter er certificeret som Focusing-Oriented Therapists gennem The International Focusing Institute.

Inner Relationship Focusing (Ann Weiser Cornell og Barbara McGavin)

Den pædagogiske videreudvikling, som Ann Weiser Cornell og Barbara McGavin udviklede fra slutningen af 1980’erne og fremefter. Inner Relationship Focusing (IRF) tilføjer en udfoldet pædagogik for, hvordan man forholder sig til det, der mærkes indeni, særligt med begreberne Self-in-Presence, indre dele (“noget i mig”), Presence Language og Strict Don’ts. Cornells kliniske gennemgang findes i Focusing in Clinical Practice: The Essence of Change (2013), som er det centrale referenceværk for IRF i terapeutisk sammenhæng.

IRF er den tradition, der undervises i Danmark gennem Center for Focusing-Kompetencer. For en grundig introduktion, se Inner Relationship Focusing: en introduktion til metoden.

BioSpiritual Focusing (Peter A. Campbell og Edwin M. McMahon)

Udviklet fra slutningen af 1970’erne af de to jesuitter og psykologer Peter A. Campbell og Edwin M. McMahon. BioSpiritual Focusing kobler Focusing-processen til den spirituelle dimension af menneskelig erfaring, særligt inspireret af Pierre Teilhard de Chardin og Karl Rahner, men med en eksplicit ikke-konfessionel ramme.

Campbell og McMahon grundlagde i 1975 Institute for BioSpiritual Research, nu The BioSpiritual Institute, og publicerede grundværket Bio-Spirituality: Focusing as a Way to Grow (1985). Traditionen bruger begreber som “gift,” “grace” og “Space for Grace” til at beskrive de momenter af felt shift, hvor noget åbner sig fra dybere lag end den bevidste viden.

BioSpiritual Focusing har et internationalt praksis-fællesskab og undervises især i sammenhænge, hvor Focusing kobles til kontemplativ og spirituel praksis.

Wholebody Focusing (Kevin McEvenue)

Udviklet over flere årtier af canadieren Kevin McEvenue, der kombinerede sin uddannelse som Alexander-tekniklærer med sit arbejde som Focusing-praktiker. Wholebody Focusing (WBF) udvider den klassiske, ofte siddende Focusing-praksis med kropslige bevægelser og hele kroppens deltagelse i processen.

Hvor klassisk Focusing primært arbejder med interoception, det indre kropsbillede, integrerer WBF også proprioception og bevægelse. Standardværket er Van der Kooy og McEvenues Focusing With Your Whole Body (2006). Traditionen er repræsenteret i certificeringssystemet ved The International Focusing Institute og undervises internationalt.

WBF har også udviklet en terapeutisk anvendelse, Wholebody Focusing-Oriented Therapy (WBFOT), særligt med fokus på trauma og kropsligt fastlåste mønstre, blandt andet gennem Glenn Fleischs og Karen Whalens arbejde.

Domain Focusing (Robert L. Lee)

Domain Focusing er udviklet af den amerikanske psykolog Robert L. Lee, Ph.D. Domain Focusing arbejder eksplicit med tre domæner i Focusing-processen: Thinking/Issue Domain (TH), Felt Sensing Domain (FS) og Self-Empathy Domain (SE). Lee udviklede oprindeligt traditionen blandt andet som svar på en bekymring, han og Gendlin parallelt nærede i 1990’erne, om en anti-tænkning-tendens i dele af Focusing-bevægelsen. Senere har Lee integreret elementer fra Thinking at the Edge (TAE) i sit Thinking-domæne, i samarbejde med Evelyn Fendler-Lee.

Thinking at the Edge (Eugene Gendlin, Mary Hendricks-Gendlin og Kye Nelson)

Thinking at the Edge (TAE) er en metode udviklet af Gendlin sammen med Mary Hendricks-Gendlin og Kye Nelson, sigtende på at bringe felt sensing ind i tænkning, teori-konstruktion og forskning. TAE udspringer af Gendlins University of Chicago-kursus “Theory Construction” og blev formuleret i 14 trin gennem et flereårigt udviklingsarbejde i slutningen af 1990’erne.

TAE er ikke en terapeutisk metode, men en epistemologisk og forskningsmæssig praksis. Den anvendes i dag i akademiske sammenhænge, blandt andet i det internationale projekt Embodied Critical Thinking ved University of Iceland, samt i innovations- og lederudvikling.

Community Wellness Focusing (Pat Omidian)

Udviklet af antropologen Pat Omidian gennem flere årtiers arbejde i konfliktzoner og kriseramte samfund, herunder Afghanistan, Pakistan, Japan og Liberia. Community Wellness Focusing (CWF) tilpasser Focusing-processen til kollektiv brug i samfund med begrænset adgang til konventionel psykosocial støtte og under traumatiske vilkår.

Omidian har sammen med Melinda Darer grundlagt organisationen Focusing Initiatives International, og standardværket er hendes Reaching Resilience: A Training Manual for Community Wellness (2017).

Øvrige traditioner og udviklinger

Feltet rummer flere mindre traditioner og specialiseringer, herunder Lynn Prestons Relational Focusing-Oriented Psychotherapy, Akira Ikemis arbejde inden for japansk Focusing-tradition, Sandy Jahmi Burgs Learn Focusing, samt en lang række anvendelses-specifikke udviklinger inden for børn og unge, kreativitet, kunst og åndelig vejledning. I dansk sammenhæng er Roskilde Focusing Model udviklet ved Center for Focusing-Kompetencer som et pædagogisk supplement til den internationale IRF-træning.

The International Focusing Institute (TIFI) fungerer som det internationale samlende organ for hele feltet og vedligeholder en omfattende forskningsbibliografi samt en global fortegnelse over certificerede Focusing-praktikere, hvor man kan søge på land og sprog.

Forskningsgrundlaget

Focusing har en flere årtier lang forskningstradition, der begynder med Gendlins egne studier i Chicago. Et centralt resultat, som førte til Gendlins udvikling af metoden, er sammenhængen mellem klienters Experiencing Level og terapeutisk udbytte på tværs af terapeutiske retninger. Hendricks (2001) opgjorde forskningslitteraturen til mere end 50 studier, der replicerede dette grundresultat.

Nyere forskning omfatter:

  • Kvalitative studier af Focusing-træningens effekt på terapeuters arbejde
  • Integrationsstudier med Emotionsfokuseret Terapi (Kruithoff og Cornell, 2025) og andre terapeutiske retninger
  • Psykometriske evalueringer af terapeut-kompetencer i Focusing-orienteret arbejde
  • Neurovidenskabelige undersøgelser af felt-sense-processer
  • Anvendelsesstudier i specifikke populationer, herunder traumeoverlevere, kroniske smertepatienter og frontmedarbejdere i kriseramte samfund

The International Focusing Institute vedligeholder en omfattende forskningsbibliografi.

Focusing i Danmark

Focusing tilbydes i Danmark gennem flere traditioner og undervisere. Den klassiske seks-trins-Focusing har været kendt i Danmark gennem flere årtier, og Inner Relationship Focusing tilbydes gennem Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde og samarbejdspartnere som Dansk Psykoterapeutforening, EFT-Instituttet og PUC (Psykoterapeutisk Uddannelses Center).

For en aktuel oversigt over certificerede Focusing-praktikere i Danmark henvises til The International Focusing Institutes globale fortegnelse Find a Focusing Professional, hvor man kan søge på land og sprog. For en samlet oversigt over IRF-tilbud i Danmark, herunder kurser, masterclasses og certificering, se Focusing i Danmark.

Focusing internationalt

Den internationale Focusing-bevægelse koordineres af The International Focusing Institute (TIFI), grundlagt af Gendlin i 1986 og i dag baseret i Nyack, New York. TIFI vedligeholder certificeringsstandarder, forskningsbibliografi, publikationer, online-fællesskaber og den globale fortegnelse over certificerede praktikere. Det årlige International Focusing Conference afholdes skiftevis i forskellige lande.

I tillæg til TIFI findes en række store nationale eller traditionsspecifikke institutter, herunder Focusing Resources i Berkeley (grundlagt af Ann Weiser Cornell), The BioSpiritual Institute, Focusing Initiatives International, samt nationale Focusing-organisationer i Storbritannien, Tyskland, Spanien, Irland, Japan, Latinamerika og andre regioner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem opfandt Focusing?

Focusing blev udviklet af Eugene T. Gendlin (1926-2017), amerikansk-østrigsk filosof og psykoterapeut. Gendlin arbejdede sammen med Carl Rogers ved University of Chicago i 1950’erne og 1960’erne og udførte den forskning, der førte til metodens formulering. Han udgav grundbogen Focusing i 1978 og klinikerbogen Focusing-Oriented Psychotherapy i 1996.

Hvad er en felt sense?

En felt sense er en kropsligt forankret, endnu ikke italesat fornemmelse af en situation, et problem eller et menneske. Den opleves som et diffust helhedsindtryk, typisk mellem hals og mave, og bærer mening, kroppen ved noget, som tænkningen endnu ikke har formuleret. Den adskiller sig fra følelser med klare navne som sorg eller vrede og fra almindelig kropsfornemmelse.

Hvad er stopped process og frosne strukturer?

To centrale begreber i Gendlins Philosophy of the Implicit. Stopped process er den tilstand, hvor en levende proces ikke kan bevæge sig videre, fordi det, der er impliceret, ikke kan finde sin form. Den betyder ikke fravær af adfærd. Tværtimod ledsages stopped process ofte af megen handling, herunder ud-ageren og afhængighedsmønstre, som ikke bringer den underliggende proces videre. Vedvarende stopped process stivner med tiden til frosne strukturer, stereotype reaktionsmønstre, der responderer på partielle aspekter af en situation i stedet for dens faktiske rigdom. Mange af de mønstre, klienter kommer i terapi med, kan forstås på denne måde. Ann Weiser Cornell behandler denne ramme klinisk i Focusing in Clinical Practice (2013).

Er Focusing en form for terapi?

Nej. Focusing er en proces, ikke en komplet terapiform. Den kan integreres i mange terapeutiske retninger, særligt Emotionsfokuseret Terapi (EFT), Focusing-Oriented Psychotherapy, kropsterapeutiske retninger og Internal Family Systems. Focusing kan også læres som en selvstændig færdighed til personlig brug.

Hvilke forskellige Focusing-traditioner findes?

De væsentligste traditioner er: klassisk seks-trins-Focusing (Gendlin), Focusing-Oriented Psychotherapy (Gendlin), Inner Relationship Focusing (Cornell og McGavin), BioSpiritual Focusing (Campbell og McMahon), Wholebody Focusing (McEvenue), Domain Focusing (Robert L. Lee), Thinking at the Edge (Gendlin, Hendricks og Nelson) og Community Wellness Focusing (Omidian). De er alle pædagogiske formidlinger og udvidelser inden for Gendlins tradition.

Hvordan adskiller Focusing sig fra mindfulness?

Mindfulness og Focusing deler en interesse for opmærksom, ikke-dømmende tilstedeværelse, men adskiller sig på centrale punkter. Mindfulness er primært en generel opmærksomhedsfærdighed med rødder i buddhistisk meditation. Focusing er en specifik forandringsproces, der følger en kropsligt forankret felt sense gennem en feedback-sløjfe af symbolisering, resonance check og justering, indtil et skift sker. Mindfulness sætter scenen for Focusing, mens selve felt sense-arbejdet udgør Focusings kerne.

Hvad siger forskningen om Focusing?

Forskningen i Focusing strækker sig tilbage til Gendlins arbejde ved University of Chicago i 1950’erne og 1960’erne, hvor sammenhængen mellem klienters Experiencing Level og terapeutisk udbytte blev påvist på tværs af terapeutiske retninger. Resultatet er siden replikeret i mere end 50 studier (Hendricks, 2001). Nyere forskning omfatter kvalitative studier, integrationsstudier med Emotionsfokuseret Terapi og psykometriske evalueringer af terapeut-kompetencer.

Hvor kan jeg lære Focusing?

Focusing tilbydes internationalt gennem certificerede praktikere og institutter inden for de forskellige traditioner. I Danmark tilbydes Inner Relationship Focusing gennem Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde og samarbejdspartnere. For en aktuel oversigt over certificerede praktikere over hele verden henvises til The International Focusing Institutes globale fortegnelse Find a Focusing Professional.

Kan Focusing læres uden terapeutisk uddannelse?

Ja. Focusing er udviklet som en almenmenneskelig færdighed og kan læres af alle med interesse i at arbejde med deres egen oplevelse på en kropsligt forankret måde. Mange terapeuter og psykologer bruger Focusing professionelt, og metoden indgår også i coaches’, supervisorers, kunstneres og privatpersoners arbejde.

Hvad er Philosophy of the Implicit?

Philosophy of the Implicit er Eugene Gendlins filosofiske ramme, som Focusing hviler på. Den behandler, hvordan levende processer kontinuerligt implicerer deres næste skridt, og hvordan mening og symbolsk artikulation hænger sammen med den endnu uformede, kropsligt forankrede oplevelse. Hovedværket er A Process Model (1997). En tilgængelig klinisk gennemgang findes i Cornells Focusing in Clinical Practice (2013). Philosophy of the Implicit ligger til grund for både Focusing og den senere udviklede Thinking at the Edge-metode.

Om forfatteren

Elmar Kruithoff er uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (TIFI) og den eneste Inner Relationship Focusing-koordinator i Danmark. Han har siden 2011 etableret IRF i Danmark gennem Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde og samarbejder tæt med Ann Weiser Cornell, grundlæggeren af Inner Relationship Focusing. Hans særlige fokus er integration af Focusing i Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som han har publiceret om sammen med Cornell, og udviklingen af Roskilde Focusing Model som dansk supplement til den internationale IRF-træning. Læs mere om baggrund og uddannelse.

Næste skridt

Vil du dybere ind i Inner Relationship Focusing, den IRF-tradition, der undervises i Danmark gennem Center for Focusing-Kompetencer? Se den specialiserede pillar-artikel Inner Relationship Focusing: en introduktion til metoden.

Vil du vide, hvor i Danmark Focusing tilbydes, og hvordan du kan deltage i kurser, masterclasses eller certificering? Se Focusing i Danmark.

Vil du i kontakt med Elmar Kruithoff direkte? Skriv til ek@focusing-center.de.

Referencer

  • Campbell, P. A., og McMahon, E. M. (1985). Bio-Spirituality: Focusing as a Way to Grow. Loyola Press.
  • Cornell, A. W. (2013). Focusing in Clinical Practice: The Essence of Change. W. W. Norton & Company.
  • Gendlin, E. T. (1978/1981). Focusing. Bantam Books.
  • Gendlin, E. T. (1996). Focusing-Oriented Psychotherapy: A Manual of the Experiential Method. Guilford Press.
  • Gendlin, E. T. (1997). A Process Model. The Focusing Institute.
  • Hendricks, M. N. (2001). Focusing-oriented/experiential psychotherapy. I D. Cain og J. Seeman (red.), Humanistic Psychotherapies: Handbook of Research and Practice. American Psychological Association.
  • Kruithoff, E., og Weiser Cornell, A. (2025). Focusing within EFT: Therapists’ Perspectives on Integration. Preprint.
  • Lee, R. L. (n.d.). Focusing NOW: Domain Focusing and MacroShifting. Hentet fra focusingnow.com.
  • McEvenue, K., og Van der Kooy, A. (2006). Focusing With Your Whole Body. Marlborough.
  • Omidian, P. A. (2017). Reaching Resilience: A Training Manual for Community Wellness. Focusing Initiatives International.