Kontakt
Kontakt

Focusing i Emotionsfokuseret Terapi (EFT)

En integrationsmodel for terapeuter

Hvad sker der, når Inner Relationship Focusing får en mere central plads inden for Emotionsfokuseret Terapi (EFT)?

Hvilke konkrete færdigheder ændrer sig hos terapeuten, hvordan ændrer sessionerne sig, og hvilken teoretisk ramme samler det hele?

Denne side præsenterer en integrationsmodel for Inner Relationship Focusing (IRF) og EFT, baseret på en publiceret undersøgelse med 21 EFT-terapeuter (Kruithoff & Cornell, 2025). Modellen hviler på en dobbelt kerne af empati og Focusing, foldes ud i fire dimensioner af forandring i terapeutens praksis, og oversættes til tolv konkrete kompetencer, der kan trænes og superviseres.

Skrevet af Elmar Kruithoff, uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (TIFI), den eneste IRF-koordinator i Danmark, medforfatter til artiklen sammen med Ann Weiser Cornell, og underviser i Focusing i EFT ved blandt andet IEFT Tyskland (München) og EFT-Instituttet i København. Læs mere om baggrund og uddannelse →

Hvorfor Focusing i EFT?

EFT i Greenberg-, Elliott- og Watson-traditionen rummer allerede Focusing som en anerkendt opgave (én af “the EFT tasks”) og som en terapeutkompetence (Greenberg, Rice & Elliott, 1993; Elliott, Watson, Goldman & Greenberg, 2004; Elliott, Auszra, Herrmann & Cunha, 2021). Spørgsmålet, der har drevet vores arbejde siden 2020, er et andet: hvad sker der, hvis Focusing ikke kun behandles som en opgave inden for en bestemt markør, men som en gennemgående proceskerne på linje med empati, anvendelig i hvert øjeblik af en session?

Det spørgsmål førte til en træningsserie for EFT-terapeuter ved IEFT Tyskland og IEFT Danmark, og til en interviewundersøgelse, vi gennemførte med 21 terapeuter, der havde gennemført Inner Relationship Focusing-træning skræddersyet til EFT. Resultaterne er publiceret i artiklen Focusing within EFT: Therapists’ Perspectives on Integration (Kruithoff & Cornell, 2025) og udgør grundlaget for den model, der præsenteres her.

Den dobbelte kerne: Empati og Focusing

Klassisk EFT hviler på empati som proceskerne. Empatisk refleksion og empatisk validering er ikke blot teknikker, men den grundlæggende måde, terapeuten følger og støtter klientens proces. Vores model tilføjer en parallel kerne: focusing-orienterede responser, der støtter det implicitte, det endnu ikke-formede, det der er ved at tage form.

De to kerner er komplementære og fungerer side om side:

Empati møder det, der er klart for klienten. Når klienten siger “der er en dyb sorg her”, giver empatisk refleksion (“ja, en dyb sorg, der er her for dig nu”) det klare en plads til at blive valideret, dvæle og bære videre.

Focusing møder det, der endnu ikke er klart. Når klienten tøver, leder efter ord, eller bruger en tentativ metafor (“det er ikke ligefrem vrede, mere som et tryk i brystet”), åbner en focusing-orienteret respons (“måske kunne du blive lidt ved det tryk og se, hvordan det er”) en plads, hvor noget nyt kan tage form.

I praksis har terapeuten ofte to mulige veje. Selv ved en tilsyneladende klar udmelding som “jeg er vred” kan en focusing-orienteret formulering (“du fornemmer noget i dig, der er vredt”) pege mod den implicitte dybde i oplevelsen, hvor noget yderligere kan udfolde sig. Empatisk refleksion og focusing-orienteret refleksion lyder ofte ens, men peger i forskellige retninger. Forskellen er ikke kosmetisk, og den er heller ikke et valg mellem ret og forkert. Det er to gyldige måder at støtte klientens proces på, der kalder på forskellige momenter i sessionen.

Modellen lægger sig op ad eksisterende EFT-kompetencerammer (Elliott et al., 2021; Monteiro, Elliott, Nogueira, Mesquita & Cunha, 2025), særligt det, der dér beskrives som interoceptive base og empathic response modes, men udvider det med en eksplicit palette af focusing-orienterede responsmodi.

Fire dimensioner af forandring

På tværs af de 21 interviews kunne vi gruppere terapeuternes beskrivelser af forandring i fire dimensioner. De adskiller forskellige sider af, hvor noget skifter, men flettes i praksis tæt sammen.

1. Felt Sense Orientation: hvad terapeuten følger

Før Focusing-træning oplevede mange terapeuter et pres for hurtigt at navngive følelser eller bevæge klienten ind i en opgave. Efter træning beskrev de en udvidet mulighed: at orientere sig efter klientens implicitte kant, en felt sense, når processen tillader det. Det betyder ikke kun at blive ved det vage eller endnu ikke-formede længe nok til, at ny mening kan opstå. Lige så vigtigt i praksis er det at pausere, når klienten bliver fastlåst i forklaringer, fortællinger eller hurtige følelses-labels, og invitere til at tjekke, hvordan ordene egentlig resonerer i kroppen.

2. Timing: hvornår man intervenerer eller venter

Mange terapeuter beskrev en tidligere oplevelse af pres for at “fange” markører og intervenere hurtigt af frygt for at gå glip af noget eller ikke levere nok. Efter Focusing-træning blev at vente, at gå langsommere og at holde interventioner tilbage værdsatte færdigheder, særligt med blik for dybden af den indre relation, der er ved at forme sig. Stilhed og “endnu ikke”-øjeblikke blev rum, man kan være i, snarere end huller, der skal fyldes. Interventionerne blev færre, men landede dybere.

3. Relational Presence: hvordan man er sammen med klienten

Mange terapeuter havde tidligere oplevet, at hvis de ikke aktivt drev processen, så svigtede de klienten. Focusing-træning gav dem en anden måde at forstå relationen på: at støtte klientens rum og nysgerrighed er ikke fravær, men en aktiv form for tilstedeværelse. Sproget blev en smule anderledes, så mere valg lå hos klienten. Nogle beskrev et skift i, hvordan de bar ansvaret, fra “jeg skal få det her til at ske” mod en mere delt agentskab.

4. Self-in-Presence: hvordan terapeuten er sammen med sig selv

Den fjerde dimension handler om terapeutens forhold til sig selv under arbejdet. Før træningen beskrev mange en præstationsangst, sammenligninger med “master-terapeuter” og en oplevelse af at bære fuldt ansvar for udfaldet. Gennem praksis i Self-in-Presence lærte de at vende Focusing-opmærksomheden mod deres egne indre signaler i kontakten med klienten. At pausere ved en stramning i brystet eller en bølge af hastværk blev en måde at jorde sig selv på, frem for at presse igennem. Flere beskrev arbejdet som mindre drænende.

Tolv kompetencer i Focusing-orienteret EFT

De fire dimensioner kan oversættes til tolv konkrete kompetencer, som genkommer i terapeuternes beretninger. De er hverken rene teknikker eller rene holdninger, men praksisser, der både kan trænes og leves. Hver kompetence kan ses gennem tre linser: i terapeutens eget Focusing, i terapeutens støtte til klienten, og i klientens egne nye måder at relatere til sin felt sensing på.

  1. Pause og det at gå i kroppens tempo. At standse op ved trangen til at handle, vende tilbage til åndedræt eller krop, og at lade sessionens rytme følge klientens kropslige tempo.
  2. Stilhed, ventetid og udsættelse af interventioner. At behandle stilhed som en aktiv intervention, et “endnu ikke”-rum, hvor noget nyt kan tage form, og at modstå trangen til at navngive eller starte strukturerede opgaver for tidligt.
  3. At tåle, byde velkommen og invitere den uklare kant. At blive ved tentative ord, halve sætninger, metaforer eller blandede kropsfornemmelser, og aktivt behandle det uklare som potentielt vigtigt for processen.
  4. At støtte friske beskrivelser og resonance check. At foretrække friske, sansede beskrivelser (“en stramning i brystet”, “som en sten”) frem for hurtige følelses-labels, og at invitere klienten til at tjekke, om et ord eller billede “passer” i kroppen.
  5. At genkende terapeut-markører og vende tilbage til Self-in-Presence. At kende sine egne signaler på hastværk eller pres (stramt bryst, lænen sig frem, hurtigere taletempo) og bruge dem som påmindelser om at pausere og re-ankre sig selv. Tab af Self-in-Presence er uundgåeligt og ikke et nederlag.
  6. At bruge Presence Language i refleksioner. At reflektere på en måde, der modellerer en lidt mere rummelig indre holdning, for eksempel “noget i dig er bange” eller “du fornemmer noget, der føles overvældet”, frem for “du er bange” eller “du er overvældet”.
  7. At bruge Inner Relationship Focusing-invitationer. En distinkt to-leddet form, der parrer en sproglig pude (“måske… du kunne… hvis det hjælper…”) med en klar retningsangivelse (“blive lidt ved den fornemmelse”, “lade det vide, du er her med det”). Invitationen sænker tempoet og holder valget hos klienten.
  8. At balancere det at følge og det at lede. At blive tæt på, hvor klienten allerede er, og samtidig kunne tilbyde en blid retning, når orientering eller struktur reelt støtter processen. Træningen fremhævede, at det at følge ofte er kraftigere end at styre, men at kapaciteten til at lede forbliver væsentlig.
  9. At støtte klientens agentskab og en selvrefererende proces. At reflektere på måder, der modellerer en indre relation hos klienten til klientens egen felt sense, så klienten lærer at stole på sit eget indre kompas snarere end på terapeutens fortolkninger.
  10. At opretholde løbende kontakt med processen. At hjælpe klienten med at blive i vedvarende kontakt med sin egen proces gennem enkel refleksion, uden at fordybe, analysere eller bevæge tingene videre, så det implicitte kan folde sig ud i sit eget tempo.
  11. At vide hvornår og hvordan Focusing inviteres. At genkende, hvornår klienten er klar til at vende sig indad, og hvornår vedkommende ikke er det, og at kunne formulere invitationen let og valgfrit, så klienten kan tage imod eller lade være uden pres. Dette var den kompetence, hvor flest terapeuter ønskede mere træning og supervision.
  12. At bevæge sig ind og ud af Focusing. At blive fleksibel i bevægelsen mellem empatiske og focusing-orienterede responser, slippe sammenligninger med “master-terapeuter” og finde sin egen autentiske stemme, hvorfra man kan skifte stance i takt med, hvad klientens proces kalder på.

Tre eksempler fra praksis

Modellen viser sig konkret i tre slags øjeblikke:

Når klienten udtrykker noget klart. Klienten siger: “Jeg føler en dyb sorg om det her.” Terapeuten har nu to muligheder. Med empati: “Ja, en dyb sorg. Det er virkelig der for dig.” Med en focusing-orienteret stance: “Du fornemmer noget i dig, der føles som en dyb sorg.” Begge er gyldige. Den anden formulering peger mod den implicitte dybde i sorgen og holder opmærksomheden på, hvad der måske stadig er ved at folde sig ud indeni.

Når klienten er i kontakt med noget, der stadig er ved at forme sig. Klienten tøver: “Det er ikke ligefrem vrede, mere som et tryk i brystet.” Her er empatisk refleksion i klassisk forstand ikke rigtig mulig, fordi der endnu ikke er noget afklaret at reflektere. Terapeuten kan presse mod en label eller stille udforskende spørgsmål, hvilket ofte afbryder klientens indre sansning. Eller terapeuten kan støtte den endnu ikke-formede kant: “Måske kunne du blive lidt ved det tryk og se, hvordan det er.” Her er terapeutens tryghed med det ukendte afgørende.

Når terapeuten mærker noget i sig selv. Terapeuter beskrev at lære at genkende egne signaler på hastværk: en accelereret spørgekadence, en lænen sig frem, eller tanken “jeg er nødt til at få noget til at ske her”. Nogle gange kom hastværket fra teori: en erindring om, at EFT lægger vægt på at bevæge sig mod primær emotion, og en deraf følgende trang til at “arbejde” klienten frem. I stedet for at følge disse impulser fandt mange, at de kunne pausere og re-centrere, nogle gange ved eksplicit at navngive det: “Lad os trække vejret her og give det her lidt plads.” Egne markører bliver døre tilbage ind i en Focusing-stance.

Forskningsgrundlaget: 21 interviews

Modellen og kompetencerammen hviler på en kvalitativ interviewundersøgelse med 21 EFT-terapeuter, der havde gennemført mindst 12 timers Inner Relationship Focusing-træning skræddersyet til EFT-praksis. Trænings-grupperne foregik på tysk (online) og dansk (in-person), med deltagere fra Tyskland, Sverige, Schweiz og Danmark. Interviewene blev gennemført fra november 2023 til september 2025.

Vi anvendte en generisk deskriptiv-fortolkende analyse (Elliott & Timulak, 2005). Tilgangen er bevidst eksplorativ: målet var ikke at måle effekt, men at få et første struktureret billede af, hvad terapeuter selv beskriver som forandring, når Focusing får en mere central plads i deres EFT-praksis. Som det fremgår af artiklen, kan resultaterne ikke ses som evidens for ændret behandlingsudfald. De kortlægger praksis-forandringer som terapeuter selv oplever dem.

Undersøgelsen er den første systematiske formulering af, hvordan IRF og EFT kan integreres, og lægger grunden til videre forskning, herunder mere systematiske analyser, bredere udvalg og psykometrisk validering af kompetencerammen.

Læs hele artiklen i preprint: Focusing within EFT: Therapists’ Perspectives on Integration (Kruithoff & Cornell, 2025).

Hvor undervises Focusing i EFT?

Den integrationsmodel, der præsenteres her, indgår allerede aktivt i flere uddannelses- og masterclass-forløb. Modellen er udviklet ud af konkret undervisningspraksis, og uddannelsesforløbene er den primære vej til at tilegne sig kompetencerne.

IEFT Tyskland, München. En masterclass-serie for EFT-terapeuter, godkendt af det tyske psykoterapeutkammer med efteruddannelsespoint. Undervist på tysk.

EFT-Instituttet, København. Ekstern undervisning (masterclasses i Focusing inden for EFT) og løbende supervision af lærerteamet. Undervist på dansk og engelsk.

Center for Focusing-Kompetencer, Roskilde. Den danske ramme, hvor integrationsmodellen er udviklet og videreudvikles. Her kan EFT-terapeuter også tilgå Inner Relationship Focusing-træning på Level 1-5 (den fulde internationale uddannelse) samt certificering som Focusing Facilitator gennem Roskilde Focusing Model, der særligt er designet til terapeuter, der vil integrere Focusing i deres faglige praksis.

For en samlet oversigt over uddannelses- og certificeringsmuligheder se Focusing i Danmark.

Forholdet til klassisk EFT og klassisk IRF

Modellen, der præsenteres her, er hverken en konkurrent til klassisk EFT eller en ny version af Inner Relationship Focusing. Den er en integrationsmodel, og det er værd at være præcis om, hvad det betyder for attribuering:

Klassisk EFT (Greenberg, Elliott, Watson, Goldman) forbliver den teoretiske og kliniske ramme. Empati som proceskerne, opgaverne, markørerne, primær- og sekundæremotion, kropsligt grundlag.

Klassisk Inner Relationship Focusing (Cornell, McGavin) leverer den pædagogik og det sprog, der her tilføjes EFT: Self-in-Presence, Presence Language, IRF-invitationer, arbejdet med “noget i mig”, Strict Don’ts. Disse begreber er udviklet inden for IRF-traditionen og refereres som sådan. For en bredere introduktion til IRF som metode se Inner Relationship Focusing.

Integrationsmodellen (Kruithoff & Cornell, 2025) er den specifikke ramme, der præsenteres her: den dobbelte kerne, de fire dimensioner, de tolv kompetencer. Dette er det nye bidrag, baseret på interviewundersøgelsen.

Roskilde Focusing Model er det danske pædagogiske supplement (kompetencehjul, Focusing Facilitator-certificering), som rammesætter, hvordan integrationen undervises og superviseres i en dansk faglig kontekst.

Om underviseren

Elmar Kruithoff er autoriseret, klinisk psykolog i Danmark og uddannet Diplom-Psychologe fra Universität Hamburg. Han er uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (New York) og den eneste IRF-koordinator i Danmark. Han er leder af Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde, som han grundlagde i 2011.

Siden 2020 har integrationen af Inner Relationship Focusing i Emotionsfokuseret Terapi været et hovedfokus i hans arbejde, i tæt samarbejde med Ann Weiser Cornell samt IEFT Tyskland (Imke Herrmann og Lars Auszra). Han er medforfatter til den interviewbaserede artikel, der ligger til grund for denne side, og bidragyder til Ann Weiser Cornells standardværk Focusing in Clinical Practice (Norton, 2013), hvor han er nævnt med en “special mention” i bogens acknowledgments som én af seks “close discussants”. I EFT-standardværket Learning Emotion-Focused Therapy (Elliott, Watson, Goldman & Greenberg) er han nævnt to gange i acknowledgments.

“With more than 25 years of close collaboration and experience as Focusing trainer, Elmar is my recommended choice for teaching and supervising Inner Relationship Focusing for EFT-therapists.” — Ann Weiser Cornell, PhD, Founder of Inner Relationship Focusing

Læs mere om baggrund og uddannelse →

Ofte stillede spørgsmål om Focusing i EFT

Hvad er forskellen på empatisk refleksion og focusing-orienteret refleksion? Empatisk refleksion møder det klare i klientens udsagn og validerer det (“ja, en dyb sorg, der er der for dig”). Focusing-orienteret refleksion peger mod den implicitte dybde og modellerer en indre relation til oplevelsen (“du fornemmer noget i dig, der føles som en dyb sorg”). De to lyder ofte ens, men har forskellig orientering. Den focusing-orienterede formulering holder opmærksomheden på, at noget yderligere kan være ved at folde sig ud i oplevelsen, og inviterer klienten til at relatere til den frem for at smelte sammen med den.

Er Focusing en EFT-opgave eller en gennemgående praksis? I klassisk EFT er Focusing beskrevet som én af “the EFT tasks”, relevant ved bestemte markører som uklare følelser. Integrationsmodellen, der præsenteres her, foreslår at supplere denne brug med en focusing-orienteret responsmodus, der kan trækkes på i hvert øjeblik af en session, parallelt med empatiske responsmodi. Den dobbelte kerne (empati og Focusing) er udtryk for dette skift.

Erstatter Focusing empati i EFT? Nej. Empati forbliver hjertet af EFT. Focusing supplerer empati og kommer særligt til sin ret, når klienten arbejder i den endnu uklare kant, hvor noget er ved at tage form, men endnu ikke er klart nok til at blive empatisk reflekteret. De to kerner fungerer side om side.

Hvad er Self-in-Presence, og hvorfor er det vigtigt for EFT-terapeuter? Self-in-Presence er en indre grundholdning, som Ann Weiser Cornell har udviklet inden for Inner Relationship Focusing. Den karakteriseres ved venlighed, nysgerrighed og rummelighed over for alt, der opstår indeni, både hos klienten og hos terapeuten selv. For EFT-terapeuter har det vist sig særligt nyttigt som en måde at jorde sig selv på, når sessionen bliver intens eller præstationsangst melder sig. Cornells formulering: “You are not what you are feeling. You are the one who is with what you are feeling.”

Hvilke konkrete kompetencer trænes i Focusing-orienteret EFT? Vores integrationsmodel beskriver tolv konkrete kompetencer, blandt andet: at pausere og gå i kroppens tempo, at tåle og invitere den uklare kant, at støtte friske beskrivelser frem for hurtige følelses-labels, at bruge Presence Language i refleksioner, at give IRF-invitationer, at genkende egne terapeut-markører og vende tilbage til Self-in-Presence, samt at bevæge sig fleksibelt ind og ud af Focusing-stancen.

Hvor i Skandinavien og Tyskland kan man uddanne sig i Focusing inden for EFT? Integrationsmodellen undervises aktuelt ved IEFT Tyskland (München, masterclass-serie), EFT-Instituttet i København (eksterne masterclasses og supervision af lærerteamet), Institutt for Psykologisk Rådgivning (IPR) i Norge (online-supervision), samt Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde (fuld IRF Level 1-5 og Focusing Facilitator-certificering gennem Roskilde Focusing Model).

Er der forskning, der dokumenterer effekten af at kombinere Focusing og EFT? Den interviewbaserede undersøgelse, der ligger til grund for integrationsmodellen (Kruithoff & Cornell, 2025), er eksplorativ og deskriptiv. Den dokumenterer, hvordan terapeuter selv beskriver praksis-forandringer efter Focusing-træning. Den er ikke et udfaldsstudie og kan ikke bruges som evidens for ændret behandlingsudfald. Et bredere forskningsgrundlag for Focusing som proces er etableret gennem flere årtier (Hendricks, 2001, opgør mere end 50 studier af Experiencing Level og terapeutisk udbytte). Yderligere studier af integrationsmodellen er under udvikling.

Kan jeg lære Focusing uden at være EFT-terapeut? Ja. Inner Relationship Focusing er en almenmenneskelig færdighed, der kan læres uafhængigt af terapeutisk uddannelse. Den fulde IRF-uddannelse (Level 1-5) og Focusing Facilitator-certificeringen i Roskilde Focusing Model er åbne for terapeuter fra alle modaliteter samt for ikke-terapeuter med interesse i metoden. Se Inner Relationship Focusing i Danmark for en samlet oversigt.

Næste skridt

Vil du opleve Focusing i EFT som EFT-terapeut under uddannelse, som færdiguddannet EFT-terapeut, der vil integrere metoden i din praksis, eller som underviser ved et institut, der overvejer at tilbyde Focusing-træning til sine studerende? Skriv til Elmar Kruithoff på ek@focusing-center.de eller se den samlede oversigt over kurser og certificering i Danmark.

Referencer

Cornell, A. W. (2013). Focusing in Clinical Practice: The Essence of Change. W. W. Norton & Company.

Elliott, R., Auszra, L., Herrmann, I., & Cunha, C. (2021). Therapist competences for Emotion-Focused Therapy practice. EmpoweringEFT@EU Project.

Elliott, R., & Timulak, L. (2005). Descriptive and interpretive approaches to qualitative research. I J. Miles & P. Gilbert (red.), A handbook of research methods for clinical and health psychology (s. 147-159). Oxford University Press.

Elliott, R., Watson, J. C., Goldman, R., & Greenberg, L. S. (2004). Learning emotion-focused therapy: The process-experiential approach to change. American Psychological Association.

Gendlin, E. T. (1981). Focusing. Bantam Books.

Gendlin, E. T. (1984). The client’s client: The edge of awareness. I R. L. Levant & J. M. Shlien (red.), Client-centered therapy and the person-centered approach (s. 76-107). Praeger.

Gendlin, E. T. (1996). Focusing-oriented psychotherapy: A manual of the experiential method. Guilford Press.

Greenberg, L. S., Rice, L. N., & Elliott, R. (1993). Facilitating emotional change: The moment-by-moment process. Guilford Press.

Hendricks, M. N. (2001). Focusing-oriented/experiential psychotherapy. I D. Cain & J. Seeman (red.), Humanistic psychotherapies: Handbook of research and practice. American Psychological Association.

Kruithoff, E., & Cornell, A. W. (2025). Focusing within EFT: Therapists’ Perspectives on Integration. OSF Preprints.

Monteiro, M., Elliott, R., Nogueira, D., Mesquita, E., & Cunha, C. (2025). Psychometric evaluation of the Emotion-Focused Therapy version of the Person-Centered and Experiential Psychotherapy Scale (PCEPS-EFT-9). Psychotherapy Research. Advance online publication.