Focusing i Danmark: Inner Relationship Focusing (IRF)

Kurser, masterclasses og certificering

Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde har siden 2011 etableret Inner Relationship Focusing i Danmark og er det danske hjemsted for denne tradition.

Centret drives af Elmar Kruithoff, uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (TIFI) og den eneste IRF-koordinator i Danmark. Han arbejder tæt sammen med Ann Weiser Cornell, grundlæggeren af Inner Relationship Focusing. Læs mere om baggrund og uddannelse.

Det danske Focusing-landskab

Focusing-feltet rummer flere pædagogiske retninger inden for Eugene Gendlins tradition. Den klassiske seks-trins-Focusing, som Gendlin oprindeligt formulerede, har været kendt i Danmark gennem flere årtier og tilbydes af certificerede Focusing-praktikere her og internationalt. En aktuel oversigt over certificerede praktikere findes via The International Focusing Institutes globale fortegnelse Find a Focusing Professional, hvor man kan søge på land og sprog.

Inner Relationship Focusing (IRF) er en senere pædagogisk videreudvikling inden for samme tradition, udviklet af Ann Weiser Cornell og Barbara McGavin. På Center for Focusing-Kompetencer underviser vi specifikt i Inner Relationship Focusing-pædagogikken, og centret er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opnå certificering inden for denne retning. Læs mere om Focusing og Inner Relationship Focusing her.

Nedenfor finder du en oversigt over, hvor du i dag kan lære IRF i Danmark.

Sprognote: Nogle danske kilder bruger ordet “Fokusering,” andre “Focusing.” Begge henviser til samme praksis. Her uddybes, hvilket ord vi bruger og hvorfor.

Hvor i Danmark kan du lære Inner Relationship Focusing?

Dansk Psykoterapeutforening. Årligt introduktionskursus i Inner Relationship Focusing, udbudt for foreningens medlemmer.

EFT-Instituttet, København. Masterclasses i Focusing inden for Emotionsfokuseret Terapi (EFT) for terapeuter under uddannelse og for færdiguddannede.

PUC (Psykoterapeutisk Uddannelses Center), København . Focusing er integreret på alle fire år af psykoterapeutuddannelsen, samlet omkring 80 timer. Hovedvægten ligger på 1. og 2. året, hvor de studerende i par og mindre grupper opbygger de grundlæggende Focusing-færdigheder og lærer at ledsage dybe, oplevelsesbaserede processer.

EFT-Netværket. Introduktionsoplæg om Focusing og Inner Relationship Focusing for danske EFT-terapeuter, med særligt fokus på integration i EFT og på, hvordan man som terapeut arbejder med sin egen kropslige fornemmelse (Felt Sensing)

Individuelle online-sessioner. Én-til-én træning for terapeuter og Focusing-praktikere, der vil fordybe deres færdigheder som Focusere eller Focusing-companions. Focusing-orienteret terapi og Focusing-supervision tilbydes til kvalificerede terapeuter.

Focusing-Fællesskab. Åbent online-fællesskab for fagfolk, der vil praktisere Focusing kollegialt, med fokus på Inner Relationship Focusing og Roskilde Focusing Model.

Bliv certificeret Focusing-praktiker i Danmark. Træningen følger Ann Weiser Cornells Inner Relationship Focusing-program på fem niveauer (Level 1-5). Gennem Roskilde Focusing Model tilbydes desuden certificering som Focusing Facilitator for praktikere, der vil integrere Focusing i deres faglige praksis. Forløbet omfatter videregående træning, supervision og case-arbejde. Uddannelsen bygger pædagogisk på Roskilde Focusing Model.

Tidligere undervisning i Danmark
Introduktioner til og grunduddannelse i Inner Relationship Focusing er gennem årene blevet udbudt ved DSPOP, Selskab for Krop-Psykoterapi (Dansk Psykolog Forening), IEFT Danmark og Ruben-Instituttet.

Forbindelsen til Emotionsfokuseret Terapi

Siden 2020 har integrationen af Inner Relationship Focusing i Emotionsfokuseret Terapi (EFT, Greenberg og Elliott) været et hovedfokus i mit arbejde. EFT rummer allerede Focusing som en af sine opgaver. IRF-træning udvider og præciserer, hvad terapeuter kan stille op med det implicitte, endnu uformede materiale, der ofte viser sig i sessioner, og giver samtidig terapeuten en måde at arbejde med sin egen kropslige fornemmelse.

Arbejdet er beskrevet i artiklen Focusing within EFT: Therapists’ Perspectives on Integration, som jeg har skrevet sammen med Ann Weiser Cornell. Artiklen bygger på interviews med 21 EFT-terapeuter, der har gennemført IRF-træning tilrettelagt for deres arbejde, og foreslår en integrationsmodel, hvor Focusing og empati fungerer som to komplementære proceskerner. Modellen oversættes til tolv konkrete terapeutiske kompetencer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem klassisk Focusing og Inner Relationship Focusing?

Klassisk Focusing er Eugene Gendlins oprindelige seks-trins-metode, hvor opmærksomheden rettes mod en felt sense og dens implicitte mening. Inner Relationship Focusing (IRF), udviklet af Ann Weiser Cornell og Barbara McGavin, er en senere videreudvikling med en egen pædagogik og særlig opmærksomhed på, hvordan man forholder sig til det, der mærkes indeni.

IRF-træningen er bygget op om konkrete undervisningselementer, der adskiller traditionen fra den klassiske metode, f.eks:

  1. Presence. En grundholdning af venlig, nysgerrig opmærksomhed til alt, der viser sig indeni.
  2. Inner Relationship. Måden at forholde sig til indre dele i stedet for at identificere sig med dem.
  3. Invitationer eller Presence Language. Sproglige formuleringer, der inviterer og holder rummet åbent, så Presence-grundholdningen bevares i kontakten med det, der mærkes indeni.
  4. Strict Don’ts. Klare retningslinjer for, hvad der ikke gøres over for indre processer.
  5. Den løbende feedback-sløjfe mellem symbolisering og tilpasning. Det, der i IRF kaldes Focusing-motoren.
  6. Focusing-kompetencehjulet. Et redskab til at følge og udvikle egne Focusing-færdigheder over tid.


For en uddybende behandling af Focusing-feltet, dets historiske oprindelse og dets pædagogiske traditioner, se Focusing: den brede guide på dansk.


Hvordan bliver man Focusing-praktiker i Danmark?

Vejen til praktiker-certificering går gennem Ann Weiser Cornells Inner Relationship Focusing-program på fem niveauer (Level 1-5), som tilbydes via Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde. Gennem Roskilde Focusing Model kan man desuden certificeres som Focusing Facilitator, hvilket retter sig mod praktikere, der vil integrere Focusing i deres faglige praksis.


Skal man være terapeut for at lære Focusing?

Nej. Focusing kan læres af alle, der har interesse i at arbejde med deres egen oplevelse på en kropsligt forankret måde. Mange terapeuter og psykologer bruger Focusing professionelt, og metoden indgår også i coaches’, supervisorers og privatpersoners arbejde med indre opmærksomhed.


Kan Focusing kombineres med andre terapiformer?

Ja. Focusing integreres ofte med Emotionsfokuseret Terapi (EFT) i Greenberg og Elliotts tradition, hvor det fungerer som én af terapiens centrale opgaver. Det kombineres også med kropsterapi, kognitive metoder og narrativ terapi. Center for Focusing-Kompetencer har siden 2020 haft særligt fokus på integration i EFT.


Hvad er forskellen mellem en Focusing-praktiker og en Focusing-lærer?

En certificeret Focusing-praktiker er kvalificeret til egen praksis og til at ledsage andre i Focusing-partnerskaber. At undervise i Focusing kræver et flerårigt forløb ud over praktiker-certificeringen og findes hos Focusing Resources i Berkeley, grundlagt af Ann Weiser Cornell, eller hos Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde.

På hvilke sprog tilbydes Focusing-undervisningen?

Undervisningen ved Center for Focusing-Kompetencer foregår på dansk, tysk og engelsk. Individuelle sessioner kan tilrettelægges på det sprog, der passer den enkelte deltager bedst.


Hvem kan undervise i Inner Relationship Focusing?

Inner Relationship Focusing er en specifik tradition inden for Focusing-feltet. Kvalificeret undervisning kræver et flerårigt forløb ud over praktiker-certificeringen og findes hos Focusing Resources i Berkeley, grundlagt af Ann Weiser Cornell, eller hos mig i Roskilde. Praktiker-certificering dækker egen praksis og ledsagelse af andre i Focusing-partnerskaber, ikke undervisning.

Vil du forstå Inner Relationship Focusing som metode?

For en grundig introduktion til IRF som pædagogisk retning, dens filosofiske fundament hos Gendlin, og hvordan den adskiller sig fra den klassiske seks-trins-Focusing, se vores indgående artikel: Inner Relationship Focusing: en introduktion til metoden.

Vil du forstå Focusing-feltet som helhed?

Denne side fokuserer på, hvor og hvordan Inner Relationship Focusing tilbydes i Danmark. For en grundig dansk indføring i Focusing som metode, dens filosofiske grundlag og de pædagogiske traditioner inden for feltet (klassisk seks-trins-Focusing, IRF, BioSpiritual Focusing, Wholebody Focusing, Domain Focusing og flere), se den brede artikel: Focusing: den brede guide på dansk.

Kontakt

Elmar Kruithoff, ek@focusing-center.de

Om Elmar Kruithoff og Center for Focusing-Kompetencer