Felt Sense
Hvad er en felt sense? Det centrale begreb i Focusing og Inner Relationship Focusing
Felt sense er kernen i hele Focusing-feltet. Alt andet i Focusing og Inner Relationship Focusing bygger på den.
Denne side giver først en kort definition, uddyber den, og afgrænser derefter begrebet mod det, det ofte forveksles med. Til sidst ser vi på, hvorfor det er værd at holde begrebet præcist.
Begrebet stammer fra Eugene Gendlins arbejde og er siden blevet udfoldet pædagogisk af Ann Weiser Cornell. Fremstillingen her hviler på begge, med Gendlins originale kilder under Cornells forståelse.
Skrevet af Elmar Kruithoff, uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (TIFI), den eneste IRF-koordinator i Danmark og samarbejdspartner med Ann Weiser Cornell. Læs mere om baggrund og uddannelse.
Hvad er en felt sense?
En felt sense er en friskt dannende, helhedspræget og kropsligt forankret fornemmelse af en livssituation, der bærer mere mening, end ord umiddelbart kan rumme.
Vi tænker ofte på følelser som skarpe og navngivne: glæde, vrede, frygt. Men Gendlin gjorde opmærksom på, at det, vi faktisk mærker i en situation, som regel er mindre tydeligt end det. Oftere er det noget i retning af hjælpeløs, urolig over noget bestemt, eller både håbefuld og tvivlende på én gang. Den slags tilstande ligger tæt på det, en felt sense er: en fornemmelse af en hel situation frem for en enkelt, navngiven følelse.
Fire ting kendetegner den:
- Den danner sig friskt i øjeblikket
- Den er en fornemmelse af noget som helhed
- Den mærkes kropsligt
- Den har en kvalitet af mere, end man lige kan sige
Ordet kropsligt har her en særlig betydning, som uddybes længere nede. Med Cornells formulering er en felt sense experiencing forming itself, oplevelse, der er ved at tage form.
En felt sense opleves ofte som en diffus tyngde, uro, varme eller spænding, typisk et sted mellem hals og mave. Men stedet er ikke det afgørende. Det afgørende er, at fornemmelsen bærer mening, som endnu ikke er formuleret, og at den hører til en hel situation, ikke kun til en enkelt følelse i den.
Sådan kan en felt sense mærkes
Tag en af de tilstande fra før, for eksempel at være urolig over noget bestemt. Hvis du holder en kort pause og lader opmærksomheden synke ned i kroppen, er der som regel noget at mærke. Måske noget der strammer, noget der trækker sig sammen, eller noget der ligger og venter.
I begyndelsen er det ofte uklart. Man kan ikke helt sætte ord på det, og netop dét er tegnet på, at man er ved en felt sense og ikke bare ved en tanke om situationen. Lad det være uklart et øjeblik, uden at forklare det eller sætte navn på det med det samme.
Bliver man ved fornemmelsen med venlig opmærksomhed, sker det tit, at den folder sig lidt ud. Et ord, et billede eller en sammenligning dukker op, som en sten i brystet eller en knude, der løsner sig. Passer det, mærkes der ofte et lille skift, en smule lettelse, og en ny side viser sig. Det er felt sensing i praksis.
En felt sense danner sig, den ligger ikke og venter
En felt sense er ikke der på forhånd. Den kommer, når vi holder en pause og vender opmærksomheden indad. Det tager som regel et øjeblik, nogle gange længere. Allerede i sin teori om forandring fra 1964 gjorde Gendlin det til en central pointe, at følelser kan dannes friskt og ikke bare ligger gemt som færdige størrelser, der bliver fundet frem. En felt sense former sig på den måde, når vi giver den plads.
Det hænger sammen med to af Gendlins kernebegreber. Kroppen antyder hele tiden det næste skridt i en situation, det han kalder implying, og når det antydede faktisk sker, taler han om carrying forward. En felt sense er begyndelsen på den bevægelse. Disse begreber er fælles for hele Focusing-feltet og uddybes i den overordnede artikel om Focusing.
At vende opmærksomheden mod en felt sense er ikke at betragte den udefra. I samme øjeblik man mærker efter, ændrer fornemmelsen sig, for opmærksomheden og det, man mærker, hører til den samme bevægelse. Man kan ikke mærke en felt sense uden at mærke den lidt anderledes, end man gjorde et øjeblik før.
Det er derfor, en pause og en åben indstilling har så stor betydning. Uden dem former fornemmelsen sig ikke, og vi bliver i de tanker og følelser, vi allerede kender.
Felt sense uden for terapi
En felt sense er en almenmenneskelig oplevelse. Den optræder i terapi, men den er ikke bundet til terapi. Gendlin brugte selv eksempler fra hverdagen for at vise det.
Man vågner om morgenen og ved, at man har drømt, uden at kunne huske drømmen. Tilbage er en bestemt, navnløs kvalitet. Rører man ved den fornemmelse, kan hele drømmen nogle gange springe frem af den. Alt det, drømmen indeholdt, var på en måde samlet i den ene lille fornemmelse.
Et andet eksempel er fornemmelsen for en situation, der ser fin ud på papiret, men alligevel ikke føles rigtig. De ydre fakta taler for den. En uro siger noget andet. De fleste ved, at man ikke uden videre skal ignorere sådan en fornemmelse. Den ved noget, man endnu ikke kan sige.
Digteren midt i et digt kender det. Linjerne stopper, men digtet fortsætter, endnu uden ord. Mange sætninger foreslår sig selv, og de fleste bliver forkastet, fordi fornemmelsen mærker, at de ikke passer. Når en linje endelig bærer det, fornemmelsen ville sige, mærkes det tydeligt. Einstein beskrev, at han i femten år blev ledt af det, han kaldte en fornemmelse for, hvad svaret måtte være, længe før han kunne give det form.
Det fælles i disse eksempler er, at en felt sense opstår, hvor vi tænker friskt om noget, der endnu ikke er formuleret. Terapi er én ramme, hvor det sker. Den er ikke betingelsen for, at det sker.
Hvad en felt sense ikke er
En felt sense ligner andre indre processer og bliver derfor let blandet sammen med dem, selvom de fungerer forskelligt. Oftest bliver den forvekslet med en følelse. Derudover er der tre andre forvekslinger, som er værd at kende.
Felt sense og følelse
De hænger tæt sammen og ligner hinanden på tre punkter. Begge kommer af sig selv og lader sig ikke fuldt styre. Begge er kropsligt forankrede. Begge handler om noget i vores liv.
Alligevel fungerer de forskelligt. En følelse kan navngives, en felt sense er svær at definere. En følelse kommer i kulturelt genkendelige situationer, hvor situationen så at sige kalder den frem, mens en felt sense er unik for netop denne person i netop denne situation. Og hvor en følelse indsnævrer opmærksomheden mod det, den handler om, udvider en felt sense opmærksomheden til hele situationen og dens mange forbindelser.
Gendlin formulerede det skarpt for den følelsesmæssige tonalitet. Fokuserer man udelukkende på selve tonaliteten, for eksempel på at være trist, øges den bare. Vejen til en felt sense går ikke uden om følelsen. Den går gennem den, ved at give plads til den bredere fornemmelse, der kan komme med, under eller omkring følelsen.
Tre andre forvekslinger
Det er ikke selvspekulation. At gætte på årsagerne til sit eget mønster, jeg er nok bare bange for at fejle, er en tankeproces om oplevelsen, ikke oplevelsen selv.
Det er ikke at fortælle en historie. At genfortælle, hvad der skete, i sidste uge eller for tredive år siden, kan være vigtigt, men det er ikke i sig selv en felt sense af den situation, historien kommer fra.
Det er ikke en ren kropsfornemmelse. En spænding eller en smerte uden meningsindhold er en sansning. Gendlin brugte et bælte som billede: et bælte, der strammer, er bare et tryk, og trykket rummer ikke i sig selv grundene til, at man spændte det. En meget lignende stramhed i maven kan derimod være ens fornemmelse af en hel situation. En felt sense er altid en fornemmelse af noget, og den rummer allerede vores tolkning af situationen, altså tanke og forståelse foldet ind i det kropslige. Det er dét, en ren sansning mangler.
Alle disse ligger tæt på en felt sense og kan føre til eller ledsage den. De er gode udgangspunkter. Men de er ikke felt sensing i sig selv.
Kroppen i Focusing-forstand
Når vi siger, at en felt sense danner sig i kroppen, mener vi kroppen på en bestemt måde. Ikke fysiologiens krop, som neurovidenskaben studerer den, men kroppen som den mærkes indefra, i sit levende samspil med sin situation.
Gendlin kaldte dette princip interaction first. Kroppen er en interaktionsproces med sine omgivelser, og derfor er kroppen sine situationer. Situationen er ikke kun udenfor og ikke kun indeni. En felt sense er derfor hverken rent subjektiv eller rent objektiv. Den er kroppens sansning af en hel livssituation, før den er delt op i indre og ydre.
Det er grunden til, at en felt sense kan rumme så meget. Din fornemmelse af et menneske, du kender, indeholder hele din historie med det menneske, hvad det vækker i dig, og hvad du håber. Det hele er sammenfoldet i én fornemmelse, som kan foldes ud skridt for skridt. Denne forståelse af kroppen adskiller Focusing fra en ren opdeling i krop og sind, og den er forudsætningen for at forstå, hvad felt sensing er.
Felt sense i terapi og i Inner Relationship Focusing
Når begrebet står klart, giver anvendelsen sig selv. I terapi er en felt sense en indgang til forandring. At give en klient plads til at blive ved en felt sense, i stedet for at styre uden om den, er ofte dér, nye og friske skridt bliver mulige.
Tanken om en indre relation har rod i Gendlins eget arbejde. I artiklen The Client’s Client (1984) beskriver han en felt sense som klientens klient. Vores almindelige, bevidste selv svarer til terapeuten, og en felt sense svarer til klienten. For at der kan komme skridt, må det bevidste selv forholde sig til sin felt sense på samme måde, som en klientcentreret terapeut forholder sig til en klient: give den opmærksomhed, vente på den, lade den komme til orde uden at afbryde eller fortolke, og tage imod det, der kommer.
Det er denne indre relation, Ann Weiser Cornell og Barbara McGavin siden har udfoldet pædagogisk. Når IRF taler om at forholde sig til noget i sig selv frem for at være det, er det en videreudvikling af noget, Gendlin allerede havde formuleret. Det er en del af baggrunden for Cornells pointe om, at IRF stadig er Focusing.
I Inner Relationship Focusing er der lagt særlig vægt på forudsætningen for, at en ægte felt sense kan forme sig. Cornell og McGavin kalder den indre grundholdning Self-in-Presence, en venlig, nysgerrig og rummelig tilstedeværelse over for det, der opstår indeni. En felt sense danner sig lettest, når vi ikke er oversvømmet af eller smeltet sammen med det, vi mærker. Hvordan denne grundholdning trænes, uddybes på siden om Inner Relationship Focusing.
Hvorfor det er værd at holde begrebet præcist
Et begreb kan blive udvandet, når det spreder sig. Mange steder er felt sense gledet over til at betyde kropslig fornemmelse i al almindelighed, og så mister ordet den præcision, der gør det brugbart.
Gendlin pegede selv på, hvor det typisk sker. Metoder, der arbejder med fysiske sansninger alene, går ofte glip af en felt sense, fordi en ren sansning ikke bærer den situation og den mening, en felt sense rummer. Den samme glidning har en hverdagsudgave i tanken det gør jeg jo allerede, som melder sig, når man sætter lighedstegn mellem Focusing og det at mærke sin krop. At mærke kroppen er ikke i sig selv at have en felt sense.
Mange metoder forsøger at integrere Focusing, og det fører ofte folk til at blive nysgerrige og ville lære det dybere. Det giver god mening. Når man kommer fra teknikker og møder Focusing som endnu en teknik, rører man kun overfladen. Begrebet åbner sig først, når man går bag om teknikken og lader felt sensing være det, det er.
Ofte stillede spørgsmål om felt sense
Hvad er en felt sense? En felt sense er en friskt dannende, helhedspræget og kropsligt forankret fornemmelse af en livssituation, der bærer mere mening, end ord umiddelbart kan rumme. Den opleves ofte som en diffus tyngde, uro, varme eller spænding, typisk mellem hals og mave, og hører til en hel situation frem for til en enkelt følelse. Den er, med Cornells formulering, experiencing forming itself, oplevelse, der er ved at tage form.
Er en felt sense det samme som en følelse? Nej. En følelse kan navngives og kommer på kulturelt genkendelige steder, og den indsnævrer opmærksomheden mod det, den handler om. En felt sense er svær at definere, er unik for personen og situationen, og udvider opmærksomheden til hele situationen. En felt sense kan rumme følelser, men vejen til den går gennem følelsen, ikke uden om den.
Er en felt sense det samme som en kropsfornemmelse? Nej. En spænding eller en smerte uden meningsindhold er en sansning. En felt sense adskiller sig ved at bære en implicit sammenhæng, en hel situation, som endnu ikke er italesat. At mærke kroppen er et godt udgangspunkt, men det er ikke i sig selv at have en felt sense.
Er en felt sense det samme som en mavefornemmelse eller intuition? Ordene ligger i familie. I hverdagen bruger vi mavefornemmelse, intuition eller gut feeling om en fornemmelse, der ved noget, før vi kan sige det. Felt sense er det præcise begreb for den slags fornemmelse, og i Focusing arbejder man med den på en bestemt måde: man giver den opmærksomhed og venter, til den folder sig ud i ord eller billeder, der passer. En mavefornemmelse kan være begyndelsen på en felt sense, når man vender opmærksomheden mod den og lader den udvikle sig.
Skal man være i terapi for at have en felt sense? Nej. En felt sense er en almenmenneskelig oplevelse. Den optræder i terapi, men den kommer også i hverdagen, for eksempel som fornemmelsen efter en glemt drøm, som en fornemmelse for en situation, der ikke føles rigtig, eller som digterens eller opdagerens fornemmelse for noget, der endnu ikke er formuleret.
Hvor mærker man en felt sense? Ofte et sted mellem hals og mave, men stedet er ikke det afgørende. Det afgørende er, at fornemmelsen bærer mening, som endnu ikke er formuleret, og at den hører til en hel situation. En felt sense kan i princippet dannes i forhold til hvad som helst.
Hvordan hænger felt sense sammen med Inner Relationship Focusing? Felt sense er det centrale begreb, som IRF bygger på. IRF tilføjer en pædagogik for, hvordan man forholder sig til en felt sense, særligt grundholdningen Self-in-Presence, som betragtes som en forudsætning for, at en ægte felt sense kan forme sig. Se Inner Relationship Focusing.
Om forfatteren
Elmar Kruithoff er uddannelsesberettiget Focusing-koordinator ved The International Focusing Institute (TIFI) og den eneste Inner Relationship Focusing-koordinator i Danmark. Han har siden 2011 etableret IRF i Danmark gennem Center for Focusing-Kompetencer i Roskilde og samarbejder tæt med Ann Weiser Cornell, grundlæggeren af Inner Relationship Focusing. Hans særlige fokus er integration af Focusing i Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som han har publiceret om sammen med Cornell, og udviklingen af Roskilde Focusing Model som dansk supplement til den internationale IRF-træning. Læs mere om baggrund og uddannelse.
Næste skridt
Vil du dybere ind i Inner Relationship Focusing, den IRF-tradition, der undervises i Danmark gennem Center for Focusing-Kompetencer? Se den specialiserede pillar-artikel Inner Relationship Focusing: en introduktion til metoden.
Vil du vide, hvor i Danmark Focusing tilbydes, og hvordan du kan deltage i kurser, masterclasses eller certificering? Se Focusing i Danmark.
Vil du i kontakt med Elmar Kruithoff direkte? Skriv til ek@focusing-center.de.
Referencer
Cornell, A. W. (1996). The Power of Focusing: A Practical Guide to Emotional Self-Healing. New Harbinger Publications.
Cornell, A. W. (2013). Focusing in Clinical Practice: The Essence of Change. W. W. Norton & Company.
Gendlin, E. T. (1964). A theory of personality change. I P. Worchel og D. Byrne (red.), Personality change (s. 100-148). John Wiley & Sons.
Gendlin, E. T. (1966). The discovery of felt meaning. I J. B. McDonald og R. R. Leeper (red.), Language and meaning (s. 45-62). Association for Supervision and Curriculum Development.
Gendlin, E. T. (1968). The experiential response. I E. Hammer (red.), Use of interpretation in treatment (s. 208-227). Grune & Stratton.
Gendlin, E. T. (1969). Focusing. Psychotherapy: Theory, Research and Practice, 6(1), 4-15.
Gendlin, E. T. (1981). Focusing (2. udg.). Bantam Books.
Gendlin, E. T. (1984). The client’s client: The edge of awareness. I R. L. Levant og J. M. Shlien (red.), Client-centered therapy and the person-centered approach: New directions in theory, research and practice (s. 76-107). Praeger.
Gendlin, E. T. (1993). Three assertions about the body. The Folio, 12(1), 21-33.
Gendlin, E. T. (1996). Focusing-Oriented Psychotherapy: A Manual of the Experiential Method. Guilford Press.
Gendlin, E. T. (2004). Five philosophical talking points to communicate with colleagues who don’t yet know focusing. Staying in Focus. The Focusing Institute Newsletter, 4(1), 5-8.