12 veje til Focusing i EFT
Interaktiv gennemgang for EFT-terapeuter
Hvilke forandringer beskriver EFT-terapeuter, når de har trænet Focusing?
Til sidst kan du sætte kryds ved dem, du allerede bruger.
Tolv veje til
Focusing i EFT
Focusing-kompetencer, der giver dig nye muligheder dér, hvor forandringen sker: i det uklare og komplekse, som mærkes i kroppen og endnu ikke har fundet ord. Her er tolv af dem.
Kender du det?
Klienten fortæller og fortæller, men intet flytter sig.
Hvordan hjælper du en Felt Sense frem?
Der bliver stille, og du afbryder, før stilheden er færdig.
Hvornår holder du aktivt tilbage og støtter processen?
Du spørger, og klienten svarer dig i stedet for at mærke efter.
Hvordan kan du tale, så klienten bliver hos sig selv?
Du arbejder hårdere end klienten og glemmer dig selv undervejs.
Hvordan bliver du på din egen side uden at brænde ud?
Hvor Focusing udvider dit repertoire
De fire øjeblikke hører til hvert sit område af de tolv kompetencer, vi har beskrevet indtil nu:
- Felt Sense-orientering: hvordan du lytter efter en Felt Sense og hjælper den med at tage form
- Timing: hvornår du holder aktivt tilbage, og hvornår du siger noget
- Relationelt nærvær: hvordan du taler, så klienten bliver hos sig selv i noget, der først viser sig undervejs
- Self-in-Presence: hvordan du bliver på din egen side uden at arbejde for hårdt eller presse på
Nu de tolv
kompetencer
Læg mærke til, hvilke du allerede bruger.
At blive hos og værdsætte det uklare
Din opmærksomhed er på den uklare kant, dér hvor en Felt Sense kan opstå. Du lytter efter de søgende ord og bliver hos dem uden at haste videre mod en færdig formulering. Du stoler på, at en Felt Sense har sin egen præcise retning, også før du kan se hvorhen.
At finde ord, der passer
Du inviterer klienten til at beskrive kvaliteter, billeder eller fornemmelser i kroppen frem for hurtige følelsesetiketter. Klienten prøver ord af mod fornemmelsen og justerer dem, indtil noget lander.
At holde kontakt med en Felt Sense
Hver eneste ting, du siger, støtter klientens indre relation til en Felt Sense, så den kan folde sig ud i sit eget tempo. Du ved, hvad der afbryder klientens felt sensing, og du undgår det.
At følge kroppens tempo
Du lader kroppen sætte tempoet, og det er langsommere end det, vi taler i til daglig. Du hjælper klienten med at genkende og følge det, også når klienten tror, at du venter på svar og analyse.
At holde aktivt tilbage
Du kan holde igen med dine egne ord, tolkninger og hypoteser, og med trangen til at føre klienten ind i en struktureret opgave. Stilhed kan føles som at svigte klienten, eller som om du ikke gør dit arbejde, men når klienten er i Focusing, er stilheden i sig selv det, der støtter klienten.
At mærke, hvornår Focusing passer
Du lytter efter åbninger i alt, hvad klienten bringer. Også i forklaringer, historier og færdige følelsesord ligger der som regel en kant at gå ind ad. Jo mere erfaring du har med at lytte efter en Felt Sense, jo flere åbninger hører du.
At spejle med presence language
Du bruger et særligt sprog, der skaber indre rummelighed og en indre relation til en Felt Sense.
"Du fornemmer noget i dig, der er vredt."
"Du fornemmer noget om den her konflikt ..."
Ordet "noget" er vores ord for en Felt Sense: allerede til stede, men stadig uklar.
At invitere, ikke spørge
Når du vil åbne en Focusing-proces, kan du droppe spørgsmål helt og kun bruge Focusing-invitationer. Invitationer har en særlig opbygning, der støtter processen bedre, fordi de hverken afbryder klienten eller får klienten til at forklare, svare og tilpasse sig dig.
At lede uden at overtage
Du holder dig tæt på klientens proces og tilbyder kun retning, når der er brug for det. Tilbyder du en idé, mærker klienten først efter, om den passer. Målet er en fælles udforskning, der føles let.
At styrke klientens agens
Du bærer ikke ansvaret for at skabe forandringen. Klienten øver sig i at mærke efter hver gang, og med tiden gør klienten det af sig selv, også uden din invitation. Sådan holder du agens hos klienten.
At kende dine egne mønstre
Du genkender dine egne markører, standser op og vender dig mod reaktionen med nysgerrighed og åbenhed. Uro og pres er ofte tegn på, at du er på vej ind i noget, der ikke er hjælpsomt. Det kan for eksempel lyde sådan:
"Jeg må ikke svigte klienten nu."
"Jeg skal finde en løsning."
"Hvor er den næste markør?"
"Jeg skal være ekstra empatisk, hele tiden."
At skifte frit mellem empati og Focusing
Du bevæger dig let mellem empatiske og Focusing-orienterede responser og svarer på det, processen beder om i øjeblikket. Til sidst er Focusing med, uanset hvad du gør.
Du bruger 0 af de 12 her
Felt Sense-orientering
Timing
Relationelt nærvær
Self-in-Presence
Tag det med i din praksis
Kom med på vores nye efteruddannelse: fire dage hos EFT-Instituttet i København, 26.-27. november og 11.-12. februar.
Kompetencerne bygger på interviews med 21 EFT-terapeuter, Kruithoff og Cornell (2025).